Se video: Våbenfund førte til anholdelser
Tirsdag aften anholdte politiet seks personer i Randers og Ulstrup i forbindelse med fund af våben. Se video fra aktionen her.
Østjyllands Politi fandt flere våben ved en aktion tirsdag aften i Randers. Seks personer er blevet anholdt i sagen.
- Det drejer sig om tre AK-47'ere med ammunition, to pistoler, ni håndgranater og desuden fandt vi også cirka 1000 gange skarp ammunition plus nogle ulovlige knive. Desuden fandt vi tyvekoster for omtrent en halv million kroner, siger politiinspektør Ole Madsen fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han tilføjer, at såvel våben som tyvekoster er fundet på adresser i Randers og Ulstrup. Fem ud af de seks anholdte har bosnisk baggrund, den sidste er dansker. Ole Madsen udelukker ikke, at der kommer flere anholdelser i sagen.
Du kan se en video fra aktionen med billeder lavet af Local Eyes i Randers ved at trykke her.
TV 2 | ØSTJYLLAND har naturligvis meget mere om det store fund af våben og tyvekoster i vores nyhedsudsendelse klokken 19.30.