Se video: Industribygning i flammer

En del af taget udbrændte omkring midnat i en lagerbygning i Assentoft ved Randers. Se videoklip her.

Politiet og brandvæsenet frygtede kort før midnat torsdag aften, at ilden i en lagerbygning i Assentoft ville brede sig til de tilstødende bygninger.

Det lykkedes dog brandvæsenet at forhindre flammerne i at udvikle sig yderligere.

Branden begyndte sandsynligvis i udsugningsanlægget til et svejseapparat, der først var blevet slukket kort tid før, branden brød ud.

Ifølge vagthavende ved Østjyllands Politi i Randers udbrændte omkring 50 kvadratmeter af bygningens tag. Ingen personer kom til skade.