Se video: Filmede pistol-røvere med mobiltelefon
En snarrådig århusianer tog mobiltelefonen frem, da maskerede mænd stak af fra væbnet røveri mod guldsmed. Se video her.
Røveriet gik ud over guldsmed Knud Petersen på hjørnet af Skt. Clemens Stræde og Skt. Clemens Torv i Århus.
Personalet i forretningen blev kl. 12.22 truet af tre gerningsmænd, der havde medbragt en pistol. Ifølge politiet fik de tre røvere udleveret ure for 'et betragteligt beløb'.
Efter røveriet stak mændene af ad Sct. Clemens Stræde i retning mod Immervad.
En snarrådig århusianer tog imidlertid sin mobiltelefon frem og filmede gerningsmændene, da de løb ud af forretningen. Han sendte efterfølgende videoen til TV 2 | ØSTJYLLAND - se videoen her.
Politiet anholdt få minutter senere to mænd, der mistænkes for at stå bag røveriet.