Se tv-udsendelse lavet af østjyske teenagere
TV 2 | ØSTJYLLAND inviterede i denne uge 10 unge indenfor til at lave deres helt egen nyhedsudsendelse. Se udsendelsen her.
Tv for unge behøver ikke nødvendigvis være en cocktail af musikvideoer, amerikanske serier og sms-konkurrencer.
De unge vil også have gennemarbejdede nyhedshistorier, der er i øjenhøjde med deres egen verden.
I denne uge var 10 østjyske skoleelever i erhvervspraktik på TV 2 | ØSTJYLLAND. I løbet af ugen lavede praktikanterne en række tv-indslag om livet i Østjylland - set fra de unges synsvinkel. De unge stod selv for at udtænke idéerne, interviewe kilderne samt filme og redigere tv-indslagene.
Indslagene blev til sidst samlet i en nyhedsudsendelse, hvor en af de unge selv var studievært. Du kan se udsendelsen ved at klikke i boksen ovenfor til højre.
I udsendelsen kan du blandt andet se et tv-indslag om en talentfuld højdespringer, der er skadet, og følge en narkohund på arbejde i lufthavnen.