Se TV-indslag: Sæsonen, der gik
Randers FC fuldførte miraklet, AGF fiaskoen, mens Silkeborg IF sluttede midt i rækken. Se her, hvordan Superligasæsonen 2009/10 udspillede sig for de østjyske hold.
Randers FC var dømt til nedrykning, men så kom mirakel-Ove til, og på sidste runde lykkedes det Ove Christensen og Randers FC at undslippe nedrykningen.
Kronjyderne sendte sorteper sydpå til Århus. Her havde AGF ellers fået en fantastisk sæsonstart og lå i en periode på Superligaens førsteplads. Men et helt igennem elendigt forår endte altså med nedrykning til 1. division.
I Silkeborg var SIF-spillerne inden sæsonen ydmyge: Målsætningen for oprykkerne var at holde sig fri af nedrykning. Men efterhånden som efterårssæsonens resultater blev bedre og bedre, begyndte medaljeduften at brede sig over Søholt. Men også i Silkeborg blev foråret et forsømt et af slagsen, og de rødklædte måtte tage turen fra 3.- til 8.-pladsen.
http://www.tv2regionerne.dk/player.aspx?id=546382&r=7" target="_blank">Se TV 2 | ØSTJYLLANDs indslag om året der gik i Superligaen.