Se: Stor øvelse i Horsens
40 såret i stor katastrofeøvelse
Bankagervej i Horsens dannede i dag rammen om en stor katastrofeøvelse.
Øvelsen er en fuldskalaøvelse, hvor de involverede myndigheder ikke blot simulerer en hændelse i et øvelokale, men er i felten med mandskab og udstyr for at håndtere hændelsen, der levendegøres af "blødende" og jamrende figuranter med varierende typer af skader.
- Vi vil gerne se, hvordan vi kan arbejde sammen når, der sker et eller andet større, og i det her tilfælde er der sket en større ulykke inde midt i Horsens. Der er væltet en bus, og der er mange biler indblandet, siger politiinspektør Steen Edeling til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Overordnet er formålet med øvelsen, at afprøve Regionshospitalet Horsens' beredskab ved større hændelser med mange tilskadeskomne, herunder samarbejdet med de øvrige beredskabsaktører.
Ifølge Steen Edeling overlevede alle tilskadekomne ved dagens øvelse, og beredskabet bestod dagens store test.