Se: Slott missede medaljen

Hækkeløberen Sara Slott Petersen endte som nummer fire

04:20

1 af 2

Det var lige ved og næsten for hækkeløberen Sara Slott Petersen fra Aarhus.

Klokken 14.10 onsdag eftermiddag løb Sara Slott Petersen finalen i 400 meter hæk ved VM i atletik i Beijing i Kina.

Her lå hun i første omgang til at nappe tredjepladsen, men måtte på de sidste meter se sig slået af Cassandra Tate, der blev dagens bronzevinder.

Se også: Sara Slott går efter VM-medalje

Den aarhusianske løber endte som nummer fire i det stærke felt blandt verdenseliten af hækkeløbere.

Finalen ved verdensmesterskabet var Sara Slott Petersen første nogensinde. Hun har aldrig tidligere deltaget i en finale ved et internationalt atletikstævne.

Forud for dagens løb havde hun ellers ikke lagt skjul på, at hun havde håbet på en medalje. Den drøm blev ikke indfriet.

Se også: Dengang: Talent som 15-årig

I dag var det derimod tjekkiske Zuzana Hejnova, amerikanske Shamier Little og amerikanske Cassandra Tate, der løb med henholdvis guld, sølv og bronze.

Sara Slott Petersen ligger i øjeblikket nummer fire på verdensranglisten.

Du kan se, hvordan det så ud, da Sara Slott Petersen i dag løb finaleheatet i videoen øverst i artiklen, som er venligst udlånt af DR3.