Se Silkeborgs dyreste hus
33 millioner kroner er prisen på det dyreste hus, der er til salg i Silkeborg, fremgår det hos Nybolig
Var det noget med cirka 575 kvadratmeter bolig og knap 28.000 kvadratmeter grund med tilhørende pool, portnerbolig og egen bådplads?
Det er der nok mange, der kan svare ja til, men det er knap så mange, der kan betale prisen.
For en sådan ejendom er nemlig netop blevet sat til salg i Silkeborg, nærmere bestemt på Kalsholtvej i Svejbæk. Og den står til 33 millioner kroner. Det fremgår af Nyboligs hjemmeside.
Området er kendt for sine mange eksklusive villaer, der sjældent er i salg, og de 33 millioner er også oppe i den dyre ende af, hvad man normalt kan få for et hus i området.
Men så fejler hverken udsigten eller beliggenheden heller ikke noget. Hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan sådan en herlighed ser ud, så er der 19 billeder, du kan klikke dig igennem her på Nyboligs hjemmeside.