Se: Regnbue-folkefest

3000 mennesker deltog i Aarhus Pride

00:40 Luk video

Lørdag deltog 1500 personer i det farverige optog, der gik gennem det centrale Aarhus, og arrangørerne jubler over det høje deltagerantal. 

-Det er gået fantastisk, og vi har haft en enorm opbakning til vores pride-optog. Politiet vurderer, at 1500 personer gik med i optoget og omkring 2500 har kigget forbi Pride Lounge på Officerspladsen. Så det er nok det største homo-arrangement, der har været i Aarhus nogensinde, siger Mads Hedelund talsmand for Aarhus Pride til TV2 | ØSTJYLLAND.

Og står det til Mads Hedelund, så er det bestemt ikke sidste gang, at der er Pride i Aarhus. 

- Det her er starten på en ny folkefest i Aarhus, og i år har vi været nød til at sige nej til firmaer, der gerne ville deltage med store blokvogne og dj's, fordi ruten var for smal, til så store køretøjer. Så til næste år laver vi en ny rute og en endnu større Aarhus Pride,  siger Mads Hedelund til TV 2 | ØSTJYLLAND.  

Aarhus Pride forsætter i aften med afterparty på G Bar.