Se Marcus i norsk tv

Marcus Vestergaard Pedersen gæstede God Sommer, Norge på TV 2 Norge

06:52

1 af 2

19-årige Marcus Vestergaard Pedersen fra Randers leder efter sin biologiske mor.

Efterlysningen af moren startede på de sociale medier og i et stort interview i programmet God Sommer, Norge på TV 2 Norge i weekenden.

Det skyldes, at det eneste spor, han har af sin biologiske mor, fører til Norge.

Se: Marcus vil finde sin mor

Sagen handler om Marcus Vestergaard Pedersen, der har fundet ud af, at hans mor ikke er hans biologiske mor. Før han blev født blev både hans biologiske mor (en iransk kvinde, red.) og kvinden, der fødte ham, behandlet på en fertilitetsklinik.

Her blev glasset med det befrugtede æg fra den biologiske mor byttet med glasset med ægget fra den kvinde, som ni måneder senere fødte Marcus Vestergaard Pedersen.

Det var en iransk kvinde, som var rejst til Danmark for at få et æg befrugtet med donorsæd, og det var altså det æg, der endte med at blive til Marcus. Under behandlingen på klinikken var Marcus' biologiske mor ledsaget af sin søster, der var rejst dertil fra Norge.

Se: Etisk Råd: Mor har ret til uvidenhed

Derfor har Marcus Vestergaard Pedersen haft fokus på at udbrede sin historie i Norge, og det resulterede i et længere tv-indslag i God Sommer, Norge på TV 2 Norge.

Du kan se indslaget fra God Sommer, Norge på TV 2 Norge øverst i artiklen.