Se listen: Disse østjyske politikere blev valgt ind

Samtlige personlige stemmer i Østjyllands Storkreds er nu talt op. Se vinderne længere nede i artiklen.

Nu er der sat navne på de politikere, der blev valgt ind i Østjyllands Storkreds.

Nu er der omsider sat navne på de politikere, der får en plads i Folketinget.

Som det sidste sted i Østjylland er de personlige stemmetal i Aarhus talt op, og dermed ligger det fast, hvem fra Østjyllands Storkreds der får en taburat - og hvem der må se sig om efter et andet job.

DISSE 25 POLITIKERE BLEV VALGT IND:

Nicolai WammenSoc.dem.

Jens JoelSoc.dem.

Leif Lahn JensenSoc.dem.

Camilla FabriciusSoc.dem.

Henrik Dam KristensenSoc.dem.

Malte LarsenSoc.dem.

Daniel Toft JakobsenSoc.dem.

Morten ØstergaardRadikale Venstre

Katrine RobsøeRadikale Venstre

Anne Sophie CallesenRadikale Venstre

Mona JuulKonservative

Lars BojeNye Borgerlige

Kirsten NormannSF

Charlotte Broman MølbækSF

Ole Birk OlesenLib. Al.

Hans Kristian Bundgaard-SkibbyDansk Folkeparti

Mette Hjermind DenckerDansk Folkeparti

Britt BagerVenstre

Jakob EllemannVenstre

Michael AastrupVenstre

Troels Lund PoulsenVenstre

Heidi BankVenstre

Fatma ØktemVenstre

Torsten GejlAlternativet

Søren EggeEnhedslisten

Plads til to fra Silkeborg

Folketinget får også to medlemmer, der har været stillet op i Silkeborg. 

Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre og Socialdemokratiets Thomas Jensen er begge valgt ind.

Af listen over kandidaterne fra Østjyllands Storkreds fremgår det, at der er kommet flere nye folketingsmedlemmer til.

Kristian Pihl Lorentzen (V) har modtaget genvalg. 

Nye på borgen

Helt præcist er Camilla Fabricius (S), Katrine Robsøe (R), Anne Sophie Callesen (R), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Mona Juul (K), Lars Boje Mathiesen (NB), Heidi Bank (V) og Fatma Øktem (V) nye på borgen. 

Der skal også siges farvel til flere politikere, der tidligere har været valgt ind i Østjylland.

Et af de helt store navne er Dansk Folkepartis Kim Christiansen, der rammes af partiets dårlige valg.

Læs også Top 15: Her er de østjyske stemmeslugere