Se hvad din borgmester får i løn
Landets borgmestre bliver lønnet efter indbyggertallet i deres kommune. Det giver store forskelle i aflønningen i Østjylland
Der er mange tusinde kroners forskel på, hvad Samsø Kommunes Marcel Meijer får i løn i forhold til Aarhus' Jacob Bundsgaard. Borgmesterhyren bliver nemlig fordelt efter antallet af kommunens indbyggere.
I Østjylland giver det 300.000 kr. mindre til Samsøs borgmester årligt end borgmesteren i Aarhus. Marcel Meijer får 532.000 om året, mens Jacob Bundsgaard får 833.000 kr. i årsløn.
Borgmestre vil have mere i løn: Vi har haltet efter i 20 år
OverMere i løn i Syddjurs end Norddjurs
I flere af de østjyske kommuner er der forskelle på grund af indbyggertallet. Blandt andet får Syddjurs' borgmester Claus Wistoft 79.000 mere end Norddjurs' Jan Petersen.
Derudover er der så indbyrdes i de enkelte kommuner forskel på, hvad borgmesteren får i forhold til kommunaldirektørerne, der er markant bedre lønnet. Flere steder får direktøren næsten dobbelt så meget som den politiske leder.
Så meget får de østjyske borgmestre i årsløn:
- Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune: 833.000 kr.
- Claus Omann Jensen, Randers Kommune: 833.000 kr.
- Steen Vindum, Silkeborg Kommune: 833.000 kr.
- Peter Sørensen, Horsens Kommune: 833.000 kr.
- Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune: 744.000 kr.
- Nils Borring, Favrskov Kommune: 744.000 kr.
- Claus Wistoft, Syddjurs Kommune: 744.000 kr.
- Jan Petersen, Norddjurs Kommune: 665.000 kr.
- Uffe Jensen, Odder Kommune: 606.000 kr.
- Marcel Meijer, Samsø Kommune: 532.000 kr.