Se højdepunkter fra Smukfest 2016

Var du ikke selv med på årets Smukfest i Skanderborg, så fortvivl ej - for her får du mulighed for at opleve højdepunkterne set gennem TV2OJs øjne

23:36

Her får du højdepunkter fra årets Smukfest 2016 i Skanderborg.

Mere end 30.000 feststemte og glade festivalgæster var hver dag med til at feste igennem på årets Smukfest i bøgeskoven i Skanderborg.

TV2OJ var med på festivalen på helt nye måder og havde blandt andet debut på det sociale medie Snapchat. Her leverede vores reportere hver dag de såkaldte Snapchat-historier, der kendetegnende for Snapchat kun kan ses i 24 timer, før de igen forsvinder.

Selv om årets Smukfest nu er ovre, er der stadig god grund til at gå ind og følge TV2OJ på Snapchat, hvor man vil kunne følge historier fra det østjyske på en ny og anderledes måde.

Under Smukfest delte TV2OJ også masser af billeder og historier på de sociale medier Instagram og Facebook med hashtagget #tv2ojsmuk, og på TV2OJs YouTube-kanal kan man blandt andet høre kendte personer interviewe deres superfans - blandt andet fire piger, der bliver interviewet af deres store idoler Citybois og et interview mellem Gnags og to af deres største fans.

I videoen øverst på siden kan du opleve højdepunkterne fra årets Smukfest kogt sammen til et anderledes program med alt fra Snapchat-historier til billeder fra Instagram blandet med fan-interviews og stemningsbilleder.