Se Dødens Gab fra en badering

Nu bliver det muligt at se gyserfilm om hajer, imens du selv svømmer rundt i svømmehallen

I Lystrup Svømmehal kan du se Dødens Gab fra en badering i vandet. Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

Er du til gyserfilm og især dem, der handler om hajer, så læs med her.

- Du skal selvfølgelig have modet til det, siger Camilla Hansen, kommunikationskonsulent i Lystrup Svømning.

I Lystrup Svømmehal kan man svømme rundt, imens der er gys med hajer. Foto: Liselotte Sabroe - Scanpix

Nu bliver det muligt at svømme rundt i en mørk svømmehal, imens du ser filmklassikeren Dødens Gab. 

 - Vi håber, at det bliver en anderledes måde at være i svømmehallen, og også en anderledes måde at se en film på, siger Camilla Hansen. 

Læs også Kattegatcentret fejrer fødselsdag: 25 år med hajer i Østjylland

Arrangementet kommer forbi Lystrup Svømmehal fredagen inden efterårsferien.

- Så man kan begynde efterårsferien med gys i svømmehallen, siger Camilla Hansen.

Dødens Gab - eller 'Jaws' som den hedder på engelsk - er en amerikansk gyserfilm fra 1975 instrueret af Steven Spielberg. Den vandt tre Oscars for henholdsvis bedste klipning, bedste musik og bedste lyd. Foto: NF - Scanpix Nordfoto

En anderledes oplevelse

Det er ConnectSport, som er et netværk for over 100 idrætscentre, som står bag Dødens Gab-touren.

- Dæmpet lys og storskærm, det bliver en fed oplevelse, at ligge i en badering og se filmen, siger Peter Mejer Mortensen, indehaver af ConnectSport til TV2 ØSTJYLLAND.

Her hjælper man idrætscentre rundt om i landet med alt fra vidensdeling, workshops og i forhold til ledelse og udvikling.

Læs også Kameler og hængebugsvin til salg: Køb en hel zoologisk have

- Formålet er at flytte nogle ting. Hvis man for eksempel har et idrætscenter, hvor man kan lære af hinanden, siger Peter Mejer Mortensen.

Det handler om at dele de positive ting imellem centrene og finde på nye måder, at få folk der ikke plejer at bruge idrætscentre til at gøre det.

Jaws - Official Movie Trailer

Sidste år lavede ConnectSport events i haller med e-sport, og i år er det svømmehallerne, der skal prøve noget nyt. Og interessen er allerede stor.

- Det har været overvældende. Det har fået en fed modtagelse. Der er mange, der synes, det kunne være sjovt, siger Peter Mejer Mortensen fra ConnectSport.

Ingen popcorn i vandet

Lystrup Svømmehal er Danmarks 2. største svømmeforening med 4.500 medlemmer, fortæller Camilla Hansen.

- Vi har 10 procent af alle svømmere i Region Midtjylland, og det er på trods af, at vi ikke har nogen eliteafdeling. Det er på bredden, vi vinder mange medlemmer.

Læs også Dykkede med hajer for at sætte fokus på miljøet

Arrangementet er først lige blevet planlagt, men der er allerede interesse for det i Lystrup.

- Jeg kan se, der er mange, der synes, det er en fed idé. Så jeg håber, at mange vil bakke op om det, siger Camilla Hansen.

Læs også Christian fik benet flået op: Troede han blev spist af en haj

Normalt når man ser film i biografen, så er det popcorn og sodavand, man har med i hånden.

- Når man køber billetten her, så er der baderinge til alle, som man sidder i, siger Camilla Hansen.

Hvad de gør i forhold til snacks, det ved de ikke endnu.

- Ej, popcorn er ikke så godt at have med ud i vandet, men det skal vi vurdere, hvordan vi løser det praktisk, siger Camilla Hansen.

Det er fredag den 12. oktober, at der bliver vist Dødens Gab i Lystrup Svømmehal.

Her er hele tour-planen for Dødens Gab i svømmehaller. Foto: ConnectSport