Se DM Festen lørdag aften
Hvem får TV 2 | ØSTJYLLANDs pris i år?
TV 2 | ØSTJYLLAND er med, når Aarhus Kommune med et stort awardshow fejrer sine idrætsmestre i det forgangne år.
Under DM Festen i Musikhuset uddeler Aarhus Kommune i samarbejde med TV 2 | ØSTJYLLAND fredag aften priser til en række af de lokale sportsfolk, der har gjort det allerbedst i 2013.
Under showet er der musikalsk underholdning ved Poul Krebs, Joey Moe og Kris Herman. Derudover optræder Flying Superkids med deres akrobatiske luftture. Thera Hoeymans og Nick Horup er værter under showet.
Igen i år sender TV 2 | ØSTJYLLAND DM Festen i fuld længde. Showet sendes lørdag 22. februar kl. 19.40 på vores egen kanal.
Se: Vind billetter til DM Festen
I forbindelse med DM Festen uddeler TV 2 | ØSTJYLLAND for andet år i træk prisen for Årets Østjyske Sportsnavn.
Sidste år gik prisen til håndboldkvinderne fra Randers HK. I år er følgende sportsnavne nomineret:
Tania Kehlet og Emanuel Valeri
Aarhusiansk dansepar. Vandt i november VM i standarddans.
Morten Ørum Madsen
Professionel silkeborgensisk golfspiller. Vandt i november South African Open.
Randers FC
Fodboldklub. Vandt bronzemedaljer i Superligaen - klubbens bedste placering nogensinde.