Tis er den største trussel mod nye søbade

Silkeborg får to helt nye søbade med særlig fokus på at skåne naturen i området.

Både Østre og Vestre Søbad får cirkelformede broer. Foto: Aarstiderne Arkitekter.

Sauna, cirkelformede broer og nyt børnebassin.

Der er store planer for de nye søbade i Silkeborg, der skal erstatte de gamle bygninger fra sidst i tresserne.

Sådan foreslår arkitekterne bag, at den nye sauna ved Vestre Søbad skal se ud.

- Vi vil gerne lave nogle fede søbade, men vi vil også gerne gøre det med respekt for naturen derude, siger udviklingskonsulent Simon Hartwell Christensen fra Silkeborg Kommune.

Det var oprindeligt kun Østre Søbad, der skulle bygges om, men i oktober 2018 ødelagde en brand Vestre Søbad, og kommunen gav derefter ekstra penge til projektet, så begge søbade kan renoveres.

02:58

VIDEO: Her kan du se, hvordan det så ud, da Søbadet brændte. Videoen er fra ktober 2018. Video: Peter Erfurt

Luk video

Branden påvirkede silkeborgenserne

Dengang talte TV2 ØSTJYLLAND med brugere af søbadet, der var dybt berørt af ulykken.

- Her til morgen, da jeg stod op, fik jeg en besked på Messenger, at Vestre Søbad var brændt. Så tog jeg herud sammen med min datter, og da jeg så det herude, var det næsten med tårer i øjnene, sagde medlem af vinterbadeklubben, Rune Schjødt.

Folk har vinterbadet ved Vestre Søbad i mange år. Foto: Silkeborg Arkiv / Leif Tychsen, Midtjyllands Avis

Og han var ikke den eneste.

- Det er forfærdeligt. Der er så dejligt og fredeligt derude. Man cykler eller går gennem skoven for at komme dertil og man møder altid mennesker derude, fortalte Steen Boilesen, der havde været medlem af vinterbadeklubben i 15 år.

Læs også Bruger af det brændte søbad: - Jeg fik tårer i øjnene, da jeg så det

For alle - men ikke tissetrængende

Planlæggerne bag de nye søbade ved, at områderne er noget særligt for mange silkeborgensere, og derfor er det vigtigt, at de nye søbade bliver for alle.

- Hele ideen er at lave søbade, som er hele byens søbade. Vi laver et område særligt til børn og et dybere område til voksne og børn. Vi sørger også for opvarmede toiletter, så de kan være åbent hele året rundt for vinterbadernes skyld, siger Simon Hartwell Christensen fra Silkeborg Kommune.

Tis er den største trussel mod vandmiljøet, så vi laver nye toiletter og ny kloakering.

Simon Hartwell Christensen, udviklingskonsulent hos Silkeborg Kommune

Almind Sø i Silkeborg er der dog ikke kun noget særligt for byens borgere. 

Selve vandmiljøet i søerne er specielt. Der findes en plante i søerne, der hedder Lobelia, der holder søerne særligt rene. Og netop den plante har planlæggerne bag de nye søbade i Silkeborg haft særligt fokus på.

Her ligger Vestre Søbad. Foto: Google Maps

- Tis er den største trussel mod vandmiljøet, så vi laver nye toiletter og ny kloakering. Vi opfører også udebrusere, da det også betyder meget for vandmiljøet i en sø, siger Simon Hartwell Christensen.

Planlæggerne mangler stadig at få de sidste miljøgodkendelser i hus, men de håber, at de kan begynde byggeriet efter årets badesæson, så de kan stå klar i sommeren 2020. 

Træerne vokser inde i de nye bygninger, foreslår arkitekterne bag de nye søbade.

Er man mere nysgerrig på planerne for de nye søbade, kan man se forslaget til Vestre Søbad her og til Østre Søbad her.