Se brugernes billeder: Stormen Freja var på besøg

Flere havde kameraet fremme, da de vågnede op til væltede havemøbler og vildfarne trampoliner

Dette træ væltede i Doktorparken i det vestlige Randers Foto: Brian Lund Jensen

"Min nabo har foræret mig en trampolin - den er desværre ikke samlet," skriver Jesper Høegh Sørensen fra Randers.

"Billedet er fra Hasselager hvor vinden for alvor tog til i styrke efter midnat ret vildt, synes jeg." Sådan skriver Jesper Mortensen i et opslag på TV2OJs facebookside. Foto: Jesper Mortensen

Bonnie Hyldahl Nielsens grill væltede i Ålum. Foto: Bonnie Hyldahl Nielsen

1 af 4

Stormen Freja var forholdsvis nådig, da den natten til søndag ramte Østjylland.

Politiet og Falck melder kun om få skader med væltede træer, og trampoliner, der kom på en flyvetur i den kraftige vind.

I modsætning til i Nordjylland var der i Østjylland slet ikke tale om en storm. Kun vindstødene havde stormstyrke.

Kraftigt vindstød: 73-årig ramt af bus i Aarhus Midtby

Allerede lørdag opfordrede DMI østjyderne til at stille løse genstande indenfor.

Flere østjyder vågnede dog alligevel op til væltede blomsterkummer og havemøbler, der blev taget af vinden.

På Facebook har vi i løbet af formiddagen modtaget en lille håndfuld billeder af de - trods alt - stærkt begrænsede skader. Du kan se billederne øverst i denne artikel.