Se billedserie: Opera rykker ind i Bazar Vest
KammerOperaen fra Skødstrup producerer højaktuel opera mellem ægte tæpper og den tyrkiske klub i Brabrand. Der er fri entré.
26. jan 2010, kl. 13:27
Mere end 30 dage gammel
Byggeselskabet Olav de Linde har stillet et butikslokale i Bazar Vest til rådighed for KammerOperaen.
Dermed kan KammerOperaen gennemføre prøverne på den højaktuelle hverdagsopera 'Telefonen' midt i den multietniske bazar i det vestlige Århus.
Operaen 'Telefonen' er lavet af Giancarlo Menotti fra 1947. Prøverne kan opleves af alle mandag, tirsdag og onsdag i tidsrummet 10-15.30.
KammerOperaen fra Skødstrup nordøst for Århus er kendt for at bringe opera ud til folk på utraditionelle steder - denne gang altså i Bazar Vest.
Du kan se billeder fra prøverne ved at klikke på billedserie-ikonet nederst på denne side.