Se billederne: Justin Bieber festede i Aarhus

Jysk Væddeløbsbane invaderet af tusindvis af glade Beliebers

Foto: Martin Dam Kristensen - Scanpix

Foto: Martin Dam Kristensen - Scanpix

Foto: Martin Dam Kristensen - Scanpix

Foto: Martin Dam Kristensen - Scanpix

Foto: Martin Dam Kristensen - Scanpix

Foto: Martin Dam Kristensen - Scanpix

Foto: Martin Dam Kristensen - Scanpix

Foto: Martin Dam Kristensen - Scanpix

Foto: Martin Dam Kristensen - Scanpix

Foto: Martin Dam Kristensen - Scanpix

1 af 10

Det 22-årige canadiske popfænomen Justin Bieber inviterede mandag aften til fest på Jysk Væddeløbsbane i Aarhus.

Aftenens hovedperson indtog scenen i de naturskønne omgivelser kl. 18.42. Festen var dog ikke ligefrem en maraton-forestilling.

Godt en time og 40 minutter senere - kl. 20.25 - var Bieber færdig, og publikum kunne gå hjem.

I alt var der sat 50.000 billetter til salg, men tidligere mandag var det endnu ikke lykkedes at sælge samtlige billetter til koncerten, der er Justin Biebers første besøg i Aarhus.

"Bieber præsterede konge"

På de sociale medier deler publikum mandag aften flittigt deres oplevelse på væddeløbsbanen.

- Amen jeg er mundlam. Sikke en oplevelse! Bieber præsterede konge, skriver Christina Sørensen på Twitter.

Julia Lutsenko, der bor i Hornslet på Djursland, er enig. Også selv om hun på forhånd måske ikke var verdens allerstørste Bieber-fan.

- Jeg havde aldrig troet, jeg ville opleve en koncert med Justin Bieber. Men jeg var virkelig vild med hans optræden, skriver hun.

Lena Tørslev Jensen fra Horsens havde også en god aften på Jysk Væddeløbsbane.

- Kanon koncert!!!, jubler den unge østjyde. 

Se billeder fra koncerten øverst i artiklen.