Se ændringer i skoleforliget

Nyt skoleforlig er netop blevet præsenteret

01:44

1 af 2

Partierne Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i Randers Byråd har netop præsenteret et forlig om en ny skolestruktur i Randers Kommune.

I den nye skolestruktur, som partierne præsenterede, gjorde partierne klart, at de har lavet ændringer på grund af de høringssvar, der er kommet.

I korte træk indebærer forliget, at overbygningerne (7.-9. klasse) på Munkholmskolen, Korshøjskolen og Fårup Skole bevares, og at overbygningselever fra Østervangsskolen flyttes til Rismølleskolen.

Se også: Nyt skoleforlig indgået

Samtidig bliver skoledistrikterne justeret, så Værum flytter til Søndermarkskolens skoledistrikt og Dalbyneder flyttes til Havndal Skole.

Derudover udvides førskoletilbuddet fra foråret 2016 i videst muligt omfang til alle skoler, specialklasserne bliver i højere grad samlet, og så medfører forliget også buskørsel fra Gjerlev-Enslev til Grønhøjskolen for 0.-9. klasse.

I Vorup og Gjerlev-Enslev tilbydes dele af bygningerne til lokalsamfundet til kulturelle- og idrætsmæssige formål. I Havndal etableres børneby, og investeringer på skolen fremrykkes til 2015-2016.

Med ændringerne regner kommunen med, at det samlede provenu bliver 32 mio. kr., mens det tidligere udspil lød på 36 mio. kr.

Du kan læse hele skoleforliget her

I indslaget øverst kan du blandt andet møde en tilfreds Claus Omann (V).