Sculpture by the Sea
Forberedelserne til 2015 er i fuld gang
Sculpture by the Sea Aarhus er allerede nu i fuld gang med forberedelserne til udstillingen i sommeren 2015. Vigtigst er kunstværkerne, som fra den 5. juni til den 5. juli for fjerde gang vil komme til indtage stranden, vandet og skoven langs det smukke kystområde i det sydlige Aarhus.
Sculpture by the Sea inviterer derfor danske og udenlandske kunstnere til at indsende deres forslag til udstillingen i perioden fra d. 19. februar til den 19. maj 2014.
- Vi glæder os meget og er utrolig spændte på at modtage de mange og fantastisk forskellige forslag til værker, som måske skal være med på næste sommers store udstilling, siger udstillingsleder Karen Louise Juhl Christensen i en pressemeddelelse.
Hun håber, at rigtig mange kunstnere vil tage udfordringen op, og at Sculpture by the Sea også i år vil modtage i hundredevis af nye ideer.
Læs mere om Open Call på www.sculpturebythesea.dk.