Scorer mål og høje karakterer

Succes for eliteidrætsklasser

02:19

1 af 2

Elever, der dyrker masser af sport, klarer sig bedre i skolen end andre elever. Det er konklusionen i ny forskning fra Aarhus Universitet. Det er elever i de særlige eliteidrætsklasser, der især i faget matematik scorer højere karakterer end deres jævnaldrende.

Og den nye information vækker glæde i Team Copenhagen, som har været med til at finansiere forskningen.

- Det er rigtig positivt. Det er rigtig vigtigt for os både at kunne fokusere på skolen og eliteidræt, siger Lise Warren Pedersen fra Team Copenhagen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

På skolebænken på Eliteidrætsskolen Nørrevang i Randers arbejder 14-årige Nicklas Cleemann på både at blive god i skolen og samtidig være en topklasse-målmand. Han drømmer om en fremtid på fodboldklubben Real Madrids hjemmebane, Santiago Bernabeau.

Og for Nicklas Cleemann gør det en forskel, at han ikke går i en normal klasse.

- Det er som at være blommen i et æg. Du får nogle helt andre muligheder, og du kommer til at gå i klasse med andre, der har de samme interesser som dig selv, siger Nicklas Cleemann til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i indslaget øverst på siden.