Scooter-drenge stjal fra kvinde
To unge huggede telefon fra 21-årig
Søndag eftermiddag fik en 21-årig kvinde frarøveret sin mobiltelefon af to unge drenge på en scooter i Risskov ved Aarhus.
- Den 21-årige kvinde havde sin mobiltelefon liggende i sin jakke i sin cykelkurv. Så kom der to drenge på scooter og stjæler jakken. Jakken smider de efterfølgende, men telefonen beholder de, siger Peter Hunniche, der er politikommissær hos Østjyllands Politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Røveriet foregik på Stenagervej klokken 14.40.
De to gerningsmænd beskrives således:
A: Mand, mellemøstligt udseende, 16 til 17 år, 165 til 170 centimeter høj. Han er spinkel af kropsbygning og iført mørkt tøj.
B: Mand, mellemøstlig af udseende, 16 til 17 år, 165 til 170 centimeter høj og spinkel. Han var iført mørkt tøj.
De to drenge kørte på en sort og hvid scooter.
Har du oplysninger i sagen kan Østjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 114.