Saxofonist får en kvart million til at tage ud i verden
Anja Nedremo får glæde af et legat på en kvart million kroner
Der er penge i at spille saxofon.
I hvert fald hvis man er ligeså dygtig som norske Anja Nedremo, der studerer på musikkonservatoriet i Aarhus til daglig.
Hun har modtaget et rejselegat på intet mindre end en kvart million kroner til at tage ud i verden og dygtiggøre sig.
Læs også
- Man føler sig vældig beæret, så jeg er vældig glad, siger Anja Nedremo.
Den norske kvinde har spillet på saxofon siden folkeskolen, og hun er ifølge konservatoriets rektor et usædvanligt talent.
Læs også
- Hun er en ener. Hun er et meget stort talent på europæisk plan, og så er hun en ung musiker med en helt usædvanlig stor udtrykskraft, siger Claus Olesen, der er rektor på Det Jyske Musikkonservatorium.
Nu skal den norske kvinde, som altså studerer i Aarhus, så ud i verden og lære nyt.
Læs også
- Jeg tænker at rejse til Frankrig, hvor der er nogle dygtige lærere og musikere. Samtidig vil jeg gerne til Japan, siger Anja Nedremo.
Hør Anja spille i indslaget øverst i artiklen.