Savnet sejler fundet
Efter en større eftersøgning lykkedes det at finde en savnet lystsejler i Ebeltoft Vig.
Både mobiltelefonen og radioanlægget var uden strøm, da en lystsejler ellers havde brug for at tilkalde hjælp, fordi han var stødt på grund ved Djursland.
Det var konen, der slog alarm, da hun torsdag aften midt i en samtale med manden via mobilen, blev afbrudt.
Forinden havde sejleren lige nået at sige, at han var stødt på grund, og at han ikke vidste, hvor han befandt sig. En større eftersøgning blev sat i gang, og fredag morgen ledte både redningsfartøjer og en redningshelikopter i et større området fra Århus-bugten og helt ned til Fyn, oplyser Søværnets Operative Kommando i Århus.
Sejleren, der var på vej fra København til Horsens blev fredag formiddag fundet i god behold i Ebeltoft Vig, hvor han var stødt på grund med sit sejlskib. /ritzau/
LÆS OGSÅ:
Leder" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12134">Leder efter sejler i Århus Bugt (23/9-2005)