Savnet bekræftet omkommet
Efterlyste Tina Dahl Andersen fundet død
6. maj 2014, kl. 09:41
Mere end 30 dage gammel
Det var Tina Dahl Andersens lig, som dykkere fandt på bunden af Sydhavnen i Randers den 1. maj, det bekræfter Randers Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Også den 44-årige kvindes bil blev fundet på havnebunden.
Tina Dahl Andersen har været savnet i otte måneder. Hun forsvandt fra sit hjem i Randers natten til den 27. august 2013.
Tina Dahl Andersen forlod sin bopæl i deprimeret tilstand uden penge og nødvendig medicin.
Under en tidligere eftersøgning fandt dykkere to biler, men det var først den 1. maj, at dykkerne fandt den bil, de ledte efter, da man søgte længere ude i havnebassinet.