Savner nøgne mænd
Vil have nøgne mænd udstillet på ARoS
Dagens panel i Kulturkampen anmelder Wes Lang udstillingen på ARoS. Udstillingen er den første, som museets nye direktør Erlend Høyersten står i spidsen for.
Wes Lang er især kendt for at fokusere på den amerikanske biker-kultur med pin-up-piger, motorcykler og tatoveringer.
Panelet, der består af skuespiller Marie Louise Wille, kommunikationschef Pia Bittner og instruktør Hanne Trap, har alle set udstillingen, og de har ikke kunnet undgå at lægge mærke til de mange nøgne bryster, som er en del af udstillingen.
- Der var mange bryster, men ikke ret mange pikke eller tissemænd. Men det må være den næste kvindelige kunstner, der kommer ind og laver en masse tissemænd, det kunne jo være skønt at se, lyder opfordringen fra instruktør Hanne Trap.
Klik på videoklippet øverst og se en smagsprøve på Kulturkampen og se med på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.50, og se hvor mange stjerner panelet giver Wes Langs udstilling med de mange nøgne bryster.