Satte ild til sit eget hus

En 32-årig kvinde tilstod i dag, at hun tidligere på måneden satte ild til sit eget hus på Djursland.

En kvinde fra Djursland tilstod i dag, at hun i begyndelsen af måneden satte ild til sit eget hus, som derefter brændte ned til grunden.

Randers Politi mener, at den 32-årige kvindelige beboer fik hjælp af sin jævnaldrende samlever og en 24-årig mand fra Randers. Under dagens grundlovsforhør nægtede de to mænd imidlertid at have sat ild på huset, der ligger i landsbyen Ingerslev i nærheden af Ørsted.

Den 32-årige kvinde blev vare- tægtsfængslet i fire uger, mens de to mænd er løsladt.