Satte ild til campingvogn
Ukendte gerningsmænd satte ild til en campingvogn, der fungerer som salgsbod på Vejlby Stadion i Århus.
Den århusianske fodboldklub Skovbakken IF skal fremover finde en anden måde at sælge øl, pølser og sodavand til tilskuerne på Vejlby Stadion.
Torsdag eftermiddag satte ukendte gerningsmænd nemlig til til den campingvogn, der hidtil har fungeret som salgsbod for de sultne og tørstige tilskuere.
Trods en hurtig indsats fra Århus Brandvæsen udbrændte vognen totalt.
- Det er utroligt, at nogle mennesker ikke kan holde fingrene for dem selv, og konsekvent skal ødelægge det for andre. For en klub som Skovbakken, hvor økonomien ikke er stærk, ødelægger det her meget. Vi går ikke bare lige ud og køber en ny, siger klubbens informations- medarbejder, Jesper Tinggaard, der var øjenvidne til branden.