Satser på science
Gymnasium udvider med byggeri til 20 mio. kr.
1. mar 2013, kl. 07:35
Mere end 30 dage gammel
De naturvidenskabelige fag får i fremtiden endnu bedre forhold på Horsens Statsskole.
Det østjyske gymnasium vil udvide de eksisterende bygninger med en udbygning til 20 mio. kr.
Udbygningen består af en 1.300 m2 stor science-bygning med faglokaler for fysik, kemi, biologi og geografi.
Selve bygningen bliver i to plan. Den bliver forbundet med en gangbro i glas fra det eksisterende byggeri. Ud over de i alt 10 lokaler kommer science-bygningen til at rumme flere fællesrumsarealer.
Den nye science-bygning er tegnet af arkitektfirmaet Aart i Aarhus. Byggeriet går efter planen i gang til sommerferien.