SAS: Priser er for høje

SAS imødekommer nye lufthavns-initiativer

01:48

1 af 2

Den siddende bestyrelse i Aarhus Lufthavn blev i dag afsat. Ud går en række menige byrådsmedlemmer. Og ind kommer de fem borgmestre fra de kommuner, der ejer lufthavnen.

Samtidig skal lufthavnen tilføres et nyt stort millionbeløb. Det blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling i den kriseramte lufthavn.

Afbrudte forhandlinger

Hos SAS er man glade for beslutningen om at udvikle frem for at afvikle lufthavnen.

Men mens SAS netop nu åbner flere nye flyruter i Aalborg- og Billund Lufthavn, er der ingen nye ruter fra Aarhus Lufthavn.

Det skyldes ifølge SAS forhandlinger om flyvevilkår, som parterne ikke kunne blive enige om, og nu efterspørger SAS, at kommunerne bruger lufthavns-millionerne på at sætte priserne ned.

- Vi er i dialog med lufthavnen igen. I sidste ende er det vigtigt for kunderne at kunne flyve steder hen, dernæst må vi kigge på forholdene i lufthavnen. Vores kunder sætter pris på automatiske og effektive løsninger. Men først og fremmest skal det være lønsomt at operere ud af Aarhus Lufthavn, siger pressechef hos SAS Trine Kromann-Mikkelsen.

Se hele interviewet i indslaget øverst på siden.