Sara Slott stiller op mod verdens bedste efter sygdom

Hækkeløberen skal op mod flere af finalisterne fra OL i Rio i et Diamond League-stævne torsdag i Lausanne

Sara Slott kan stadig mærke lidt i halsen efter sygdomsperiode, der blandt andet betød, at hun måtte melde afbud til EM. Foto: Lucy Nicholson - Scanpix

Hækkeløberen Sara Slott Petersen stiller torsdag til start mod verdenseliten ved et Diamond League-stævne i Lausanne.

Den 30-årige OL-sølvvinder fra Rio måtte for nylig melde afbud til hold-EM på grund af sygdom.

00:45

Sara Slott Petersen blev i 2016 hyldet i Aarhus for sin OL-medalje. Se videoen her.

Luk video

Men nu er danskeren kommet sig så meget, at hun satser på at være med i Schweiz torsdag aften i et stærkt felt, der tæller verdens bedste kvinder i 400 meter hæk.

- Jeg håber, jeg er klar i morgen.

- Jeg kan stadig mærke lidt i halsen, men tingene har fungeret fint nok til træning, siger Sara Slott i en pressemeddelelse fra Dansk Atletik Forbund.

Læs også 30 år i dag: Sara Slott forvandlede sig til en stjerne

- Hvordan jeg reagerer efter 300 meter, ja det må vi se, siger Sara Slott.

En måned siden konkurrence

- Min form var rigtig god, inden jeg blev syg, og jeg har jo ikke haft feber eller været sengeliggende, så det kan godt gå hen og blive fint, tror jeg.

- Rent teknisk kan det dog godt betyde noget, at det er en måned siden, jeg sidst var i konkurrence, fortæller hun.

Læs også Sara Slott fører dansk hold an til VM i atletik

Guldvinderen fra OL i Rio, amerikaneren Dalilah Mohammad, samt landsmanden Ashley Spencer, der tog OL-bronze, er også med i Lausanne. Det samme er den regerende verdensmester Zuzane Hejnová fra Tjekkiet.

400 meter hæk løbes klokken 20.