Sara Slott hyldet i Aarhus: Det er meget rørende

OL-sølvvinderen Sara Slott Petersen er hjemvendt fra Rio de Janeiro og modtog fortjent hyldest i Aarhus

00:45

Sara Slott Petersen fra Aarhus 1900 overraskede de fleste med en fornem sølvmedalje i kvindernes 400 meter hækkeløb ved OL i Rio de Janeiro.

Mandag var hun så tilbage i Aarhus, hvor den stod på hyldest på Hotel Royal. 

Læs også Sara Slotts ungdomstræner forudså OL-succes

- Det er meget overvældende. Jeg havde godt hørt, at der skulle være en hyldestfest, men at der skulle komme så mange, det er meget rørende, siger Sara Slott til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Der var da også et flot fremmøde til hyldesten, hvor Sara Slott Petersen modtog klapsalver for sin præstation i Rio de Janeiro. Til stede var blandt andre Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), men naturligvis også mange fra løberens omgangskreds. 

Læs også Sølv-Sara: Jeg var lige ved at smide det væk på sidste hæk

- Jeg kan kende rigtig mange af ansigterne – nogle helt tilbage til folkeskolen, og nogle forældre til folk fra folkeskolen og folk ude fra stadion. Det er meget rørende, at der er folk, der bliver ved med at følge med i, hvad man laver, siger hun.  

Se video fra hyldesten øverst i artiklen.