Sara Slott er klar til en ny sæson

Hækkeløberen Sara Slott har været på træningslejr i Florida i tre uger. På søndag skal hun i konkurrence for første gang

Foto: Phil Noble - Scanpix

Foto: FRANCK ROBICHON - Scanpix

Foto: Jewel Samad - Scanpix

1 af 3

Den aarhusianske hækkeløber Sara Slott Petersen tager på søndag hul på en ny sæson. Det sker ved Pallasspelen i Malmø i Sverige, hvor OL-sølvvinderen stiller op på 200 meter-distancen.

Her satte hun sidste vinter den nuværende danske rekord på 23,87 sekunder.

Sara Slott Petersen løb sig i sommer til en OL-sølvmedalje ved OL i Rio i Brasilien. Hendes træner, Mikkel Larsen, er dog spændt på at se den aarhusianske sportsstjernes nuværende form:

Læs også DM Festen: Hvem skal være Årets Østjyske Sportsnavn?

- Jeg aner ikke, hvor stærkt hun kan løbe på søndag. Vi har ikke rigtig nogen erfaring med en 200 meter så relativt tidligt på sæsonen. Men træningen har kørt fint, siger han.

Sara Slott Petersen og hendes træner kom for nylig tilbage fra en tre uger lang træningslejr i Florida.

Nomineret til TV2OJ-pris

Sammen med håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg og håndboldkvinderne fra Randers HK er Sara Slott Petersen i øvrigt nomineret til prisen som 'Årets Østjyske Sportsnavn 2016'.

Prisen uddeles lørdag den 4. februar under awardshowet DM Festen, som holdes i Hermans i Tivoli Friheden i Aarhus. Hele showet sendes direkte på TV 2 | ØSTJYLLANDs egen kanal.

Prisen som 'Årets Østjyske Sportsnavn 2016' gives til en østjysk sportsudøver eller et hold, som har opnået noget ekstraordinært i løbet af det forgange år. 

Læs også Aarhus-analyse: Studerende er bedst til at vinde medaljer

Det er en jury bestående af repræsentanter for flere lokale medier, der afgør, hvem der skal have prisen som Årets Østjyske Sportsnavn.

Under DM Festen 2016 er der foruden prisuddelingerne masser af sports-optrædener samt underholdning ved Wafande, Jacob Dinesen og Aarhus Jazz Orchestra.