Sanne Salomonsen: Jeg har været i livets skole

Sanne Salomonsen under sin optræden på Stjernescenen på Smukfest lørdag aften. Foto: Helle Arensbak - Scanpix

TV2 ØSTJYLLANDs Søs Kjeldsen mødte hele Danmarks rockmama på Smukfest

Som bare 15-årig slog musicalen 'Hair' kløerne i Sanne Salomonsen, og siden så Danmarks rockmama sig ikke tilbage. 

Her cirka 46 år senere er Sanne Salomonsen stadig aktuel. I går spillede hun foran en stor skare på Smukfest, og hun har aldrig fortrudt, at hun droppede ud af skolen som 15-årig - med forældrenes tøvende accept. 

Læs også Smukfest spår at slå egen omsætning for fjerde år i træk

- Jeg fik et sabbatår, det var, hvad de ville give mig, fordi det var nogle interessante ting, jeg fik at lave, og jeg lovede dem, at hvis det hele gik i stå derefter, så skulle jeg tilbage i skolen. Jeg er aldrig kommet tilbage, jeg har bare haft pissetravlt lige siden. Jeg synes, det er gået rigtig godt, siger Sanne Salomonsen til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg har været i livets skole, og det har lært mig rigtig meget, siger hun.

00:47

VIDEO: Rockveteranerne Pretty Maids: Vi øver aldrig

Luk video

Det er blevet offentliggjort, at Sanne Salomonsen er ny dommer i X-factor, og det glæder hun sig til. Ifølge hende er der en vigtig ting ud over talent, der skal til, hvis du vil slå igennem i dansk showbusiness.  

- Branchen er svær i Danmark, så hvis du ikke har driften, kommer du ikke langt. Driften skal du bruge til at kæmpe, siger Sanne Salomonsen.

01:02

VIDEO: Drone over rekordstort publikum til Nik og Jay

Luk video

Smukfest var næstsidste stop Sanne Salomonsen og bands sommertour, men det er bestemt ikke første gang, hun gæster bøgeskoven.

- Der er så smukt og hyggeligt her. Vi er kommet her i så mange år. Folk er vanvittigt søde, siger hun. 

Se hele Søs Kjeldsens interview med Sanne Salomonsen i videoen herunder. Det er i første omgang optaget til TV2 ØSTJYLLANDs Instagramprofil, som du kan finde under navnet 'tv2ostjylland'.

06:25 Luk video
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig