Sangerinde i DanskTop-finale
40-årige Camilla Mortensen blev nummer to i kampen om DanskTop Prisen
"Livet + det løse" fulgte Camilla Mortensen fra Hornslet, da hun går på scenen i Boxen i Herning.
Den tidligere butiksejer var med i finalen i DanskTOP Talent, og hun var meget tæt på at tage hjem med DanskTop Prisen, da hun hentede en andenplads.
Finalen trak 5.000 tilskuere til Boxen, og Livet + det løse fulgte Camilla Mortensen fra de første prøver og helt frem til kåringen af den endelige vinder.
Hun havde is i maven i løbet af dagen.
- Jeg er overraskende rolig, men når jeg ser den store forsamling derinde, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg nok skal blive nervøs, fortæller Camilla Mortensen til TV 2 | ØSTJYLLAND-programmet "Livet + det løse".
23-årige Louise fra Kjellerup vil være den næste dansktop-stjerne
Hun blev flot bakket op af familien, der blandt andet havde lavet festlige bannere, og hendes søster er ikke i tvivl om, at der er en popstjerne i familien.
- Det er simpelthen Camillas drøm, men hun har ikke kunnet fuldføre det pga. børn og sygdom, og så valgte hun også klogt at få en uddannelse. Hun har altid haft det her i hovedet, hun skal synge. Hun er født popstjerne, hvis du spørger mig, og jeg er stolt over Camilla, fortæller Lone Ranghøj.
Du kan se et indslag fra Boxen i ovenstående video.