Sandwich-røver i fængsel
34-årig kvinde fik straksdom
Den 34-årige kvinde, der stod bag røveriet mod Anettes Sandwich i Aarhus, er nu blevet fængslet.
Kvinden blev efterlyst i tirsdags efter, at hun havde begået et væbnet røveri mod fast food-butikken. Hun truede en ekspedient med en kniv til at udlevere kontanter fra kassebeholdningen og stak efterfølgende af.
Fredag formiddag resulterede efterlysningen og frigivelsen af overvågningsbilleder i, at man kunne anholde den 34-årig kvinde.
Efter afhøring tilstod hun røveriet.
Samme dag blev hun fremstillet i grundlovsforhør, hvor hun blev idømt en straksdom på syv måneder, som hun omgående begyndte at afsone.
- Vi fangede hende, og hun har nu fået en straksdom, hvilket er godt, så man kan se, at der er konsekvenser med det samme, siger vagtchefen hos Østjyllands Politi.