Flere aflysninger af østjyske færge-afgange på grund af storm

Samsø Rederi aflyser flere afgange mandag aften

Samsø Rederi aflyser mandag aften flere afgange.

Også Mols-Linien har aflyst flere afgange mellem Aarhus og Sjællands Odde. Foto: Mols-Linien

1 af 2

Stormen Urd tager for alvor fat i Danmark og Østjylland mandag aften.

Allerede fra klokken 19.00 forventer DMI, at det begynder at blæse op. 

Det voldsomme vejr har betydet, at Samsø Rederi aflyser flere afgange mellem Hou og Sælvig. Det drejer sig om afgangene klokken 19.30 og 22.00 fra Hou og afgangene mandag kl. 20.45 samt tirsdag 05.45 fra Samsø.

Læs også Politiet vil følge stormen Urd tæt ved Randers Fjord

- Der kan komme yderligere aflysninger på grund af vejret. Det kan vi ikke afvise. Men vi regner ikke med det, oplyser Samsø Rederi.

Det er på grund af sikkerhedshensyn, at rederiet vælger ikke at gennemføre sejladsen i stormvejret. Det vil også belaste færgen for meget at skulle lægge til kaj i Sælvig i stormvejret. Derfor beholder rederiet færgen i Hou.

Læs også Stormen rammer Østjylland: Især Anholt er særligt udsat

Der er på nuværende tidspunkt ikke meldt ud, at der skulle være aflysninger på færgeafgangen mellem Samsø og Sjælland.  

Aflysninger mellem Aarhus og Sjællands Odde
Færgen til Samsø er dog ikke den eneste færge, der bliver aflyst. Også afgangene mellem Aarhus og Sjællands Odde er berørt af aftenens storm.

Mols-Linien, der står for ruten, oplyser på sin hjemmeside, at rederiet aflyser de tre sidste afgange mellem Aarhus og Sjællands Odde. Dermed er sidste afgang fra Sjællands Odde klokken 19.00 og sidste afgang fra Aarhus er klokkken 17.15.

Samsøfærgen sejler mandag eftermiddag normalt mellem Hou og Sælvig, men flere afgange bliver altså i aften aflyst: