Samsø-Kanalen tvangslukket

Lokalradio på Samsø midlertidig lukket, fordi den sender for lidt lokalt stof.

Lokalradioen på Samsø, Samsø-Kanalen, sender slet ikke nok lokalt stof, og derfor har Lokalradio- og TV-Nævnet beslutte at tvangslukke Samsø-Kanalen i fire uger.

Samtidig giver nævnet, der blandt andet administrerer sendetilladelser, en ordentlig skideballe til hollandske Sky Radio, der fra den 15. november skal sende landsdækkende radio på den femte kanal.

Samsø-Kanalen har siden foråret 2002 haft ret til at samarbejde med Sky Radio på betingelse af, at der i overvejende grad blev sendt lokale programmer fra studiet på Samsø. Men ifølge Lokalradio- og TV-Nævnet så har det været et rent signal fra Sky Radio, som Samsø-Kanalen har udsendt.

Kun syv promille af programmerne er således lokale, men sendetilladelsen kræver, at 25 procent af radioindholdet er lokalt. /ritzau/

TV 2 / Østjylland har mere om lukningen i aftenens udsendelser.