Samsø Festival med is i maven
Samsø Festival har solgt 500 billetter flere, end festivalen plejer
I dag, onsdag, skydes Samsø Festival i gang.
- Jeg forventer helt sikkert, at det bliver den største festival, vi har haft, siger Thomas Jakobsen, der er presseansvarlig for Samsø Festival, til tv2oj.dk.
Og grunden til, at han forventer det, er, at der aldrig er solgt så mange billetter til festivalen som i år. 500 ekstra er udbudt, til trods for at danskerne i disse tider får flere og flere festival-tilbud at vælge imellem.
Og alt blev udsolgt.
- Det har været med lidt is i maven, at vi skulle sælge 500 ekstra billetter. Men det viser, at vi laver noget, der virker. Det er imponerende, at der er så mange festivaler, der kan eksistere, siger Thomas Jakobsen.
Se: Samsø Festival melder udsolgt
Han mener, at Samsø Festivals øjeblikkelige succes skyldes, at man har noget unikt at tilbyde.
- Vi har en unik beliggenhed ned til strand og vand, og størrelsen på festivalen er god. Alle kan finde hinanden, siger Thomas Jakobsen.
De sidste barer på pladsen er i øjeblikket ved at blive gjort fuldstændig klar, så der kan åbnes til pladsen i eftermiddag.
Blandt hovednavnene på årets festival er D:A:D, Magtens Korridorer, Lars H.U.G., Suspekt, Rasmus Seebach og Turboweekend.
Magtens Korridorer er blandt hovednavnene på årets Samsø Festival: