Samsø-færge atter udsat
M/F Kanhave skulle onsdag starte med at sejle mellem Samsø og Jylland, men der er problemer med sikkerheden.
Den nye, store færge M/F Kanhave har været forsinket over flere omgange. Blandt andet har der været problemer med at få færgen bygget færdig til tiden i Grækenland. Seneste deadline var onsdag, men den kommer heller ikke til at holde.
Det meddeler Søfartsstyrelsen til TV 2 | ØSTJYLLAND. Det er sikkerhedsgodkendelsen, som ikke er på plads.
- Det er selvfølgelig meget utilfredsstillende, at vi ikke har gang i Kanhave endnu, siger Samsø Kommunes borgmester Carsten Bruun fra Venstre.
Mads Kofoed, der er direktør for Nordic Ferry Service, som ejer Kanhave, tror dog, at færgen kommer til at sejle med passagerer allerede torsdag.
Du kan se et tv-indslag om forsinkelsen ved at trykke her.