Samsingerne får intet valg

Byrådet på Samsø afviser at udskrive en folkeafstemning om øens kommunale fremtid.

Borgerne på Samsø får ikke lov til at stemme om øens fremtidige kommunale struktur. Det besluttede øens politikere på et byrådsmøde i aftes.

Mere end en tredjedel af de stemmeberet- tigede på Samsø har skrevet under på et ønske om at sende øens fremtid til afstemning, men det afviste politikerne. Samsø satser i stedet på den såkaldte kattelem, hvor ø-kommunen fortsætter alene, mens den samarbejder med en større kommune.

Det ligger dermed helt fast, at Samsø fortsætter som selvstændig kommune i stedet for at blive lagt sammen med Århus.