Sammenstød på motorvejen
Et harmonikasammenstød på motorvejen ved Horsens var skyld i kødannelse fredag eftermiddag
22. maj 2015, kl. 15:53
Mere end 30 dage gammel
Fredag eftermiddag var et harmonikasammenstød på E45 i nordgående retning skyld i kødannelse og efterfølgende tæt trafik.
Uheldet skete mellem afkørsel Horsens S og afkørsel Horsens V i venstre spor.
- Der er et harmonika sammenstød mellem fire biler, men der er ingen personskade, og de tre af bilerne kunne selv køre fra stedet, siger vagtchef Jørgen Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Politiet er på stedet, og der holder stadig en enkelt bil i nødsporet.