Samler ind til flygtninge

Telte, soveposer og liggeunderlag fra Smukfest skal hjælpe flygtning i Grækenland

Smukfest i Skanderborg er slut, og rundt om på camping-områderne står telte med soveposer og lignende tilbage.

Disse ting skal mandag samles ind og sendes til Lesbos i Grækenland, hvor tingene skal gives til flygtninge.

- Smukfest har givet grønt lys til, at vi gerne må indsamle tingene, siger Katja Skov Linde, der er skuespiller og initiativtager til indsamlingen på Smukfest.

Initiativtagerne har fået sponsoreret 16 paller, som nu skal fyldes med ting fra Smukfest.

- Jeg synes ikke, jeg kunne lukke øjnene for den horrible situation, som mange flygtninge står i, og derfor var jeg nødt til at handle, siger Katja Skov Linde.

Udover de indsamlede ting fra Smukfest har SCA blandt andet doneret 19 paller med babyprodukter som for eksempel bleer.

- Det startede som en lille idé, men nu er det blevet til 37 paller med ting, siger Katja Skov Linde.

Hun fortæller, at blandt andre Dansk Supermarked og transportvirksomheden Eriks Fragt har tilbudt deres hjælp med at få tingene fragtet til Grækenland fra Skanderborg, ligesom 40 frivillige hjælper med at samle telte og soveposer ind mandag.

- Alt i forbindelse med indsamlingen, fragt og forplejning til de frivillige er blevet sponsoreret. Det er helt vildt, så stor en opbakning, vi har fået, siger Katja Skov Linde, der selv tager til Lesbos senere på måneden for at sørge for, at tingene bliver delt godt ud.

Indsamlingen på Smukfest foregår i dag, mandag, fra klokken 14.00. til klokken 19.00.

40_percent

play Kommune importerer grøn energi: - Vi har ikke plads til solceller

Ældre corona plejehjem

Plejehjemssmitte sender kommune til tops på corona-incidensliste

564abbb1-0132-436a-9895-076458dc1c42

Danmark modtager i første omgang op til 100.000 vacciner, siger Heunicke

corona test

Næsthøjeste smittetal: Yderligere 1367 coronatilfælde i Danmark

Vangdalen Randers

Stribevis af småbrande: Beboere frygter det går galt

Breaking
corona test podning

Styrelse: Flere skal selvisoleres og testes efter tæt kontakt til smittet