Samlede underskrifter mod besparelser: Fingrene væk fra de blå busser

Martin Godsk samlede underskrifter mod nedlæggelser af busruter. Men det bliver nødvendigt at nedlægge ruter, siger en politiker

01:14

VIDEO: Martin Godsk samlede lørdag underskrifter mod nedlæggelse af busruter. Også flere bilister skrev under.

”Fingrene væk fra de blå busser”.

Sådan stod der på ryggen af Martin Godsks T-shirt, da han lørdag var ude for at samle underskrifter for at bevare busserne.

Region Midtjylland står over for at skulle lave besparelser på den kollektive trafik og vil konkret gå efter at nedlægge busruter.

Læs også Slut med tomme busser: Region sparer 40 millioner kroner på kollektiv trafik

En af dem, der valgte at skrive under, var Gitte Andersen fra Grundfør ved Hinnerup i Favrskov Kommune.

- Det kan jo være, at man har nogle børn, som skal studere i Aarhus, Randers eller Silkeborg. Så kan man ikke komme nogle steder, hvis man intet kørekort har, siger Gitte Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Underskrifter gør indtryk

De mange underskrifter er noget, beslutningstagerne er opmærksomme på. 

Det kan jo være, at man har nogle børn, som skal studere i Aarhus, Randers eller Silkeborg. Så kan man ikke komme nogle steder, hvis man intet kørekort har.

Gitte Andersen, Grundfør

- Selvfølgelig gør det indtryk. Men vi har nogle velerhvervede rettigheder, nogle ting som er indført i de gamle amters tid og før kommunesammenlægningen, hvor der altså er et overforbrug på kollektiv trafik, siger Flemming Knudsen (S), der er næstformand i udvalget for Regional Udvikling. 

Så folk har været for forkælet?

Der er et overforbrug på kollektiv trafik, mener næstformand i udvalget for Regional Udvikling Flemming Knudsen (S).

- Ja, nogle steder har man, og nogle steder betaler regionen for det, der i virkeligheden er en kommunal opgave, siger Flemming Knudsen.

Men det argument går ikke, når politikerne samtidig opfordrer folk til at bosætte sig i de små byer, mener Martin Godsk, der står bag kampagnen 'Bevar Vores Busser'.

- Der kan man jo ikke straffe dem med, at de skal købe to biler. Men kunne man så få lavet nogle reguleringer med nogle mindre busser og sende dem ud i nogle andre visitationer for at lave de her besparelser?, spørger Martin Godsk.

Læs også Politikere vil lukke busruter: - Ikke rimeligt at de skal køre tomme rundt

Region Midtjylland har nedsat et midlertidigt udvalg for kollektiv trafik, der blandt andet skal se på, hvorvidt man kan gøre noget andet end at lade 54 personers busser køre på alle de eksisterende ruter.

- De sidder og tænker kreativt, tænker innovativt og tænker på de alternative løsningsmuligheder, siger Flemming Knudsen.

- Målet er også at komme med i det her udvalg, hvor vi får et fælles talerør for pendlerne, siger Martin Godsk fra Skjoldelev.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.

Truede ruter

Sidste år arbejde Region Midtjylland med planer om at spare på følgende ruter. Det er dog uvist, hvilke ruter der denne gang er truet.

Rute 75, Bjerringbro - Rødkjærsbro - KjellerupRute 103, Odder - Hou
Rute 104, Horsens - Glud - Snaptun - Juelsminde
Rute 107, Skanderborg - Tebstrup - Gedved - Egebjerg - Horsens
Rute 109, Hørning - Jeksen
Rute 110, Horsens - Brædstrup - Silkeborg
Rute 111, Hinnerup - Sabro - Aarhus
Rute 112, Silkeborg - Sorring - Aarhus
Rute 114, Aarhus - Hammel - Viborg
Rute 116, Galten - Sabro - Aarhus
Rute 200, Hammel - Hinnerup
Rute 212, Ebeltoft - Ryomgaard
Rute 213, Randers - Vivild - Fjellerup - Glesborg - Grenaa
Rute 220, Horsens - Uldum - Ølholm - Tørring
Rute 221, Hornslet - Voldum - Raderup
Rute 230, Nørbæk - Fårup - Bjerregrav - Kousted – Ørrild - Randers
Rute 302, (Aarhus - Beder - Byager) - Malling - Nordsminde - Odder
Rute 311, Skanderborg - Ry - Silkeborg
Rute 351, Grenaa - Ebeltoft
Rute 502, Brædstrup - Skanderborg
Rute 914, Aarhus - Hammel - Viborg