Salling-direktør i front for Den Jyske Opera
Marianne Bedsted er ny formand for Den Jyske Opera i Aarhus. Hun afløser Dan Boyter
13. jan 2017, kl. 07:12
Mere end 30 dage gammel
Salling-direktør Marianne Bedsted, der tidligere har været direktør for Musikhuset Aarhus, er netop udpeget til formand for Den Jyske Opera. Hun afløser Dan Boyter på posten.
Det er kulturminister Mette Bock (LA), som står bag udpegningen af Marianne Bedsted.
Den Jyske Opera har også fået ny næstformand. På den post tager advokat Carl Erik Skovgaard Sørensen over efter Jesper Bay.
Læs også
Kasketskift på Aarhus Teater: Direktør bliver formand
Lene Skovsgaard Sørensen, der er direktør i Djurs Wind Power, er ligeledes udpeget til bestyrelsen af kulturministeren.
De øvrige medlemmer af bestyrelsen er: Kunstnerisk leder Line Tjørnhøj, dirigent Joachim Gustafsson og operasanger Birgitte Mosegaard Pedersen.