Sagde job op og blev politiker
Kæmper for genvalg til kommunvalvalget
I aftenens udgave af Go' Aften Østjylland bliver der sat fokus på tre byrådskandidater fra Skanderborg Kommune.
37-årige Frands Fischer stiller op for Socialdemokraterne til kommunalvalget i Skanderborg Kommune.
Han er gift og har to børn. Til daglig underviser han i idræt og samfundsfag på HF i Skanderborg
I modsætning til aftenens andre gæster i Go' Aften Østjylland er kommunalpolitik ikke nyt for Frands Fischer. Han blev valgt ind i byrådet i 2009.
- Da jeg gik ind i politik, vidste jeg også, at det ikke kun skulle være for en periode. Det tager lang tid, at få tingene til ske inden for lokalpolitik. Man skal have lidt tålmodighed, fortæller Frands Fischer.
Hans største politiske forbillede er Svend Auken. Det var Aukens debatter med Uffe Ellemann-Jensen måden, som inspirerede ham til politik:
- Han (Svend Auken, red.) var altid meget faglig. Det blev aldrig til fnidder fnadder.
Alt eller intet
Frands Fischer er udpræget konkurrencemenneske. I sine unge dage spillede han fodbold i Silkeborg IF, hvor han var med til at vinde pokalturneringen for ynglingehold.
- Det er måske også en af grundene til, at jeg ikke har lavet så meget politik i min ungdom, fortæller Frands Fischer.
Han er en person, som giver sig fuldt ud - både på og uden for banen. Da han blev valgt ind i 2009, fik han posten som formand for Undervisnings- og Børneudvalget.
Med opbakning fra sin kone valgte han at sige sit job op for en periode for at hellige sig byrådsarbejdet.
- Det var godt givet ud. Det gav en rigtig god start som lokalpolitiker.
- Den disciplin, der er, når man dyrker eliteidræt, har jeg taget med i alle de andre ting, jeg laver.
Her er Frands Fischers vigtigste mærkesag:
- Jeg vil selvfølgelig gerne sørge for, at vi får bedre vilkår for vores børn i Skanderborg Kommune.
Se mere til Frands Fischer fra Socialdemokraterne øverst i artiklen.
Go' Aften Østjylland med politikere fra Skanderborg Kommune bliver sendt i aften klokken 18.15 og 21.30 på TV 2 | ØSTJYLLANDs egen kanal.
Valgtema i Go' Aften Østjylland
I aftenens udsendelse kan man møde tre byrådskandidater fra
Silkeborg Kommune.
Hver politiker har medbragt et par billeder, som fortæller noget om, hvem de er som person, og hvad de står for.
Go' Aften Østjyllands valg-udgave kan ses mandag til torsdag kl. 18.15 og 21.30.
Valg-udsendelser i Go' Aften Østjylland
Marianne Gade (A), Rikke Albæk Jørgensen (V), Torben Bach Sørensen (L)
Tirsdag d. 5. november – Silkeborg
Casper Mouritzen (A), Kim Bech Hansen (F), Mia Schmidt (C)
Onsdag d. 6. november – Syddjurs
Anette Q. Busk (A), Marianne Kirkegaard (V), Mads Færgemann, (I)
Torsdag d. 7. november – Skanderborg
Maria B. Bove (B) – Frands Fischer (A) – Sonny Nøbbe (O)
Mandag d. 11. november – Randers
Christian Brøns (V) – Inge-Lise Christensen (Å) – Tanja Lauenborg (A)
Tirsdag d. 12. november – Odder
Theis Rubinke Sørensen (F) – Lone Jakobi (A) – Lisbeth Bonde (V)
Onsdag d. 13. november – Favrskov
Malene Kragh Sand (A) – Laila J. Jespersen (F) – Thomas Storm (V)
Torsdag d. 14. november – Samsø
Michael Nui Kristensen (A) – Stefan Wolffbrandt (F) – Irene Danneskiold Lassen (V)