Sætter 30.000 laks ud
Potentiale for lakseeventyr, mener lystfiskere
Laksecentret på Brusgaard ved Randers udsætter i disse dage 30.000 unglaks i Gudenåen.
Ifølge lederen af laksecentret, Gert Holdensgaard, begynder de små laks få dage efter udsætningen deres vandring til havet. Her lever de så, til de er store nok til at vende tilbage til det vand, hvor de er blevet sat ud.
I alt bliver der årligt udsat 100.000 laks i Gudenåen.
- Der er et kæmpepotentiale for at få et lakseeventyr - som også giver et turisteventyr, siger formanden for Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening Steen Toft Jensen til Randers Amtsavis.
Det er kun tre-fire procent af de udsatte laks, som drager til havs, som vender tilbage til Gudenån, nemlig 4-5.000 årligt. Af dem tager lystfiskerne tre fjerdedele.