Sæt dig i trænerstolen: Stil efterårets østjyske drømmehold
Vinterpausen nærmer sig, og derfor kårer vi som altid efterårets østjyske drømmehold. Vælg dine 11 foretrukne, en træner og efterårets bedste spiller
Der har måske ikke været lige meget at juble over for de østjyske fodboldfans. AC Horsens har som de eneste leveret varen, men der har været langt mellem snapsene hos de tre andre klubber.
Det betyder dog ikke, at vi ikke kan hylde vores østjyske fodboldhelte, og det er netop det, du kan være med til nu!
Kan AC Horsens-keeper Jesse Joronen trues af Hannes Halldorsson eller måske Aleksandar Jovanovic? Og hvem skal egentlig score målene for dit østjyske drømmehold?
Herunder kan du vælge dine 11 spillere, som skal stilles i en 4-4-2-formation. Derudover skal du vælge en træner for dit hold, samt stemme på, hvem du synes, har været regionens bedste spiller.
Resultaterne bliver afsløret i årets sidste Fodbold med Horup på tirsdag, hvor Nick og eksperterne også sætter hvert deres drømmehold.