Sæsonens første nederlag
Bakken Bears tabte lokalopgør
13. dec 2013, kl. 07:06
Mere end 30 dage gammel
Ellers uovervindelige Bakken Bears løb torsdag aften ind i sæsonens første nederlag i denne sæson i mændenes basketliga.
Det skete, da aarhusianerne på udebane tabte lokalopgøret mod Horsens IC med 78-84.
Allerede midtvejs i opgøret var det undertippede hjemmehold foran med 43-38. Bakken Bears var flere gange tæt på at indhente forspringet, men det lykkedes aldrig at udligne.
Dermed tog Horsens IC en flot skalp foran sit hjemmepublikum i Forum Horsens.
Trods nederlaget ligger de forsvarende mestre fra Bakken Bears stadig på førstepladsen i basketligaen.
Aarhusianerne har samme antal point som Randers Cimbria, der har spillet én kamp mere end Bakken Bears.